Kvindekvoter er nødvendige

Artikel i Jyllands-Posten den 22. april 2012

Danmark rangerer i bunden blandt EU-landene, når det gælder kvindernes repræsentation i bestyrelserne.

En meningsmåling foretaget af Rambøll for Jyllands-Posten 12/3 viser, at 79 pct. af danskerne er imod indførelsen af lovpligtige kvindekvoter i de danske virksomheder. Det gør Danmark til et enestående tilfælde i Europa, idet 75 pct. af europæerne går ind for lovpligtige kvindekvoter, som en undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen 5/3 viser. Hvorfor er der så stor berøringsangst over for kvindekvoter i Danmark? Selv om jeg går ind for indførelsen af lovpligtige kvindekvoter, kan jeg som udgangspunkt godt forstå modstanden mod kvoter. Hvis jeg var blevet spurgt om min holdning til kvoter, ville jeg nok også have svaret, at jeg ikke synes om dem. Kvoter er ikke en ideel løsning. Men de virker. Derfor er de ikke til at komme udenom. Og der er behov for løsninger, der virker. Danmark rangerer i bunden blandt EU-landene, når det gælder kvindernes repræsentation i bestyrelserne. Kun 6 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i de største danske børsnoterede virksomheder er kvinder (fratrukket de medarbejdervalgte medlemmer). En undersøgelse udarbejdet af Ugebrevet A4 i 2010 viser, at såfremt vi fortsætter i samme spor ad frivillighedens vej, kommer der først ligestilling mellem kønnene i bestyrelserne i C20-virksomhederne i 2073.

Et relevant spørgsmål 

Set i det lys synes jeg, at det er relevant at stille danskerne endnu et spørgsmål om kvindekvoter. Kan vi som samfund virkelig være bekendt at byde så ringe fremtidsudsigter for de unge kvinder, der i dag ønsker at gøre karriere i erhvervslivet? Skylder vi ikke vores døtre og næste generation af kvinder bedre muligheder? Det synes jeg, at vi gør. Et af de mest fremtrædende argumenter mod kvindekvoter er tanken om, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer bliver valgt på baggrund af køn og ikke kompetencer. Jeg synes selv, at det ville være direkte forkert for ikke at sige nedværdigende for kvinder, såfremt kønnet alene skulle være adgangsbilletten til en bestyrelsespost. Men kvindekvoter betyder ikke, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer bliver valgt på grund af deres køn. Kvindekvoter betyder, at de bliver valgt på trods af deres køn. Indføres kvindekvoter i Danmark, vil det medføre, at virksomhederne begynder at åbne øjnene for den kvindelige talentmasse, der eksisterer i dag, men som i årevis har været forsømt.

Okay med statslig indblanden

Et andet argument imod kvindekvoter beror på, at det ikke skal accepteres, at staten blander sig i den måde, som virksomhederne driver deres forretning på. Jeg er enig i det forhold, at staten ikke skal blande sig direkte i virksomhedernes forretningsledelse, men selvfølgelig skal det være legitimt for staten at stille krav til virksomhederne på en række områder som f.eks. miljø og arbejdsforhold. Virksomhederne er bestemt ikke selvstændige, autonome enheder, der er helt afskåret fra resten af omverdenen. Derfor bør de også respektere og leve op til samfundets værdinormer. I bund og grund er det spørgsmålet om, hvorvidt samfundet tager demokratiet og ligestillingen mellem mænd og kvinder, især lige borgerrettigheder, alvorligt. Skal vi acceptere, at vores demokratiske værdinormer kun forbliver gode hensigtserklæringer på papiret, eller skal vi gå aktivt ind via lovgivning og præge samfundsudviklingen for at fremme mangfoldighed og ligebehandling af alle borgere? Fortalere for kvindekvoter går ind for det sidste. Er det så slemt?

Link til artikel i Jyllands-Posten d. 22. april 2012