Vi mangler åbenhed om ligeløn

Artikel i Dagbladet Information den 4. juli 2015

Link til artikel: http://www.information.dk/538649

Så længe vi ikke mellem kønnene har ligeløn for lige arbejde, kan vi ikke tale om et ligestillet samfund. Så hvorfor er det ikke lovpligtigt for store virksomheder og offentlige institutioner at offentliggøre deres kønsopdelte lønstatistikker?

I Danmark har vi en ligelønslov. Men vi har ingen ligeløn. Løngabet på 17 procent viser med al tydelighed, at mænd fortsat tjener meget mere end kvinder. Selv når der tages forbehold for forskelle mellem f.eks. mænds og kvinders uddannelser, fordelingen mellem private og offentlige ansættelser, barselsfordelingen, de kønsopdelte erhverv, udgør det reelle løngab ca. 7 procent.

Værst af alt er, at løngabet overhovedet ikke er blevet reduceret i de seneste 20 år. Hvad er årsagen til, at der ikke sker nogen udvikling? Skyldes det fortsat høje løngab i Danmark manglende værktøjer til at bekæmpe uligheden, eller er der tale om noget så banalt som en kollektiv ligegyldighed og apati over for situationen?

Manglende ligeløn i Danmark er fortsat en kæp i hjulet på ligestillingen, fordi den viser, at kvinders arbejde, kollektivt såvel som individuelt, ikke værdsættes på lige fod med mændenes. Kvinder halter økonomisk efter mænd i hele den erhvervsaktive alder og kan også se frem til ringere pensionsordninger efter et aktivt arbejdsliv. Da lønforskellen øges på ledelsesniveau, er løngabet også med til at holde kvinderne fra samfundets ledelsesposter, fordi prisen for at påtage sig mere ansvar og arbejdstid er for høj.

En af de måder man konkret kan arbejde med at reducere løngabet er ved kønsopdelte statistikker, som Ligelønsloven pålægger de fleste danske virksomheder og offentlige myndigheder at udarbejde. Den tidligere regering gennemførte i 2014 en opstramning af loven der bl.a. betyder, at det nu er lovpligtigt at synliggøre de kønsopdelte lønstatistikker internt i organisationerne. Men er det nok med offentliggørelse internt i organisationerne? Kan vi overhovedet være sikre på, at der sker noget opfølgning på de private og offentlige arbejdspladser, når der opdages skævheder i lønstatistikkerne?

Gør som l’Oreal

Som aktionær i en række af de største danske børsnoterede virksomheder stiller vi i Aktionærforeningen Best. Women spørgsmål til virksomhedernes politikker for at fremme kvindernes ledelsesmuligheder, herunder også politikker om ligeløn. På Danske Banks generalforsamling i marts 2015 spurgte jeg ind til bankens ligelønspolitik, hvortil bestyrelsesformanden, Ole Andersen, svarede selvsikkert, at banken selvfølgelig praktiserer ligeløn for lige arbejde.

Men kan Danske Bank dokumentere, at den gennemsnitlige løn for f.eks. kvindelige bankassistenter eller cheføkonomer ikke afviger væsentligt fra mændenes i samme ansvars- og jobkategori?

Hvis praktisering af ligeløn kun begrænses til det at overholde overenskomstmæssige lønaftaler, så må bestyrelsesformandens svar forblive en sandhed med modifikationer. Det afgørende er selvfølgelig ikke, hvorledes lønoverenskomsterne tilsiger ligeløn, men hvorledes overenskomsternes principper om ligeløn udfolder sig i det virkelige liv i organisationen. Jeg har som aktionær ingen adgang til at se Danske Banks kønsopdelte lønstatistikker for at få verificeret bestyrelsesformandens udsagn. Hvorfor egentlig ikke?

Det kan faktisk godt lade sig gøre at lade offentligheden få indblik i arbejdet med at reducere løngabet på de enkelte arbejdspladser. Det franske kosmetikfirma l’Oreal arbejder eksempelvis med åbenhed om de kønsopdelte ligestillingsstatistikker og rapporterer løbende om udviklingen i at mindske løngabet mellem kvinder og mænd på en række fagområder i virksomheden. Man bør forlange det samme af store danske virksomheder.

Åbenhed udadtil forpligter. Hvis vi som samfund mener, at det er meget vigtigt at have ligeløn for lige arbejde, så bør virksomhederne og de offentlige myndigheder også give aktionærer, investorer, borgere og andre interessenter mulighed for at få større indblik i, hvorledes deres organisationer bidrager til udviklingen på området. Så længe vi ikke har ligeløn for lige arbejde mellem kønnene kan vi ikke tale om et ligestillet samfund.

Derfor mener jeg, at det er helt legitimt at gøre det lovpligtigt for de største virksomheder og offentlige institutioner at offentliggøre deres opfølgninger på de kønsopdelte ligestillingsstatistikker udadtil. Lad os nu få mere åbenhed.