Bliver Ivanka Trump nu USA’s første kvindelige præsident?

I fredags blev Donald Trump officielt indsat som USA’s 45 præsident. Stemt ind af vælgerne som en højlydt protest imod det indspiste, politiske miljø der hersker i Washington. Et miljø der avler den ene politiske genganger efter den anden, alle udklækket fra en meget snævre kreds af tætte og familiære forbindelser.

Siden 1989 er USA blevet styret af magtfulde familieklaner, ”the Bushes”, ”the Clintons” (og måske om nogle år, ”the Obamas”?), der gør krav på magten, som om præsidentskabet er et arveligt embede i et feudalstyre, snarere end i et demokrati.

Fravalget af Hillary Clinton var ikke kun et fravalg af hendes politik, men også et fravalg af Clinton familiens ufortrødne jagt efter mere politisk indflydelse, med de økonomiske privilegier der følger med. De amerikanske vælgere havde fået nok.

Som outsideren, skal erhvervsmanden Donald Trump tilføre amerikansk politik noget nyt. Der er dog nogle områder som altid bliver ved det gamle. I et forsøg på at konsolidere Trump-klanen og føre den videre i amerikansk politik, er svigersønnen, Jared Kushner, blevet udnævnt til White House Senior Advisor, og datteren, Ivanka Trump, som tæt rådgiver og ledsager på diplomatiske udlandsrejser.

For så vidt angår Ivanka Trump er det jo interessant at iagttage, at Donald Trumps mandschauvinistiske, og til tider, direkte nedsættende kvindesyn, ikke gælder for sin egen datter. På trods af, at hun er en ung kvinde, har hun hele tiden været en oplagt kandidat til at lede Trump-koncernens forretninger, og nu, som en mulig, fremtidig præsidentkandidat.

Jovist elsker Donald Trump sin datter og er overbevist om, at hun er skabt af den helt rigtige støbning. Sandheden er dog, at kvindelige arvinger, der skal føre familie-imperier videre, opererer under nogle helt andre rammebetingelser og spilleregler, end de regler som gælder for os andre. De er allerede en del af magtsystemet, af den herskende økonomiske eller politiske elite, der fastlægger de sociale normer og regler. De fremstår som repræsentanter for magtfulde familie-klaner, der pr. automatik indgyder respekt fra omverdenen. Her er bekymringer om graviditet, barselsorlov og for mange børnesygedage i karriereforløbet en by i Rusland.

Efter at havet set Ivanka Trump udtale sig i interviews må jeg tilstå, at jeg er imponeret. Hun er ikke kun en meget smuk kvinde, men også meget veltalende og tydeligvis godt begavet. Selvfølgelig magter hun i fremtiden at bestride et topjob, inden for enten erhvervslivet eller i politik. Det kommer hun nok også til.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på om hendes kompetencer også havde været bragt i spil på samme måde, såfremt hun ikke var datter af Donald Trump? Kunne hun promoveres til topchef i erhvervslivet efter tre barsler? Kunne hun blive præsidentrådgiver uden politisk erfaring? Kunne hun helt undgå at blive gjort til genstand for sexistiske kommentarer, på grund af sit feminine og blonde ydre?

Måske, måske ikke. Jeg vil nu alligevel påstå, at chancerne havde været meget små.

Bliver Ivanka Trump nu USA’s første kvindelige præsident?

Her er fire borgerlige ligestillingsindsatser der rykker, Karen Ellemann

Berlingske Business Blog, den 10. januar 2017

I sin nytårstale i år, fastslog regeringens mandlige overhoved, Lars Løkke Rasmussen, at vi har ligestilling imellem kønnene i Danmark. Det er åbenlyst for enhver, at der ikke efterlades meget manøvrerum til de storstilede indsatser på ligestillingsområdet.

Det passer vores nye ligestillingsminister, Karen Ellemann, fint. Hun har allerede gjort det klart, senest i et interview i Politiken, at vi ikke skal forvente nogen form for lovindgreb på området fra hendes side. Løsningen er dialog. Vi skal snakke os ud af problemerne. Inddrage. Samarbejde. Lytte. Hun præsenterer sin tilgang som noget helt nyt. Selv mener jeg nu, at have hørt det et par gange før.

Hvorfor hersker der sådan en rigid modstand i Venstre overfor ethvert politisk indgreb for at forbedre kvinders social-økonomiske status i det danske samfund?

Noget kunne tyde på, at Venstre hænger godt og grundigt fast i en ideologisk tidslomme fra 1970’erne, hvor ligestillingskampen udelukkende var en del af venstrefløjens politiske projekt.

Det kunne hjælpe at rette blikket mod det store udland for at få inspiration til at tænke ude af den selvbestaltede boks, der spænder ben for nytænkning og handling. Overalt i verden har regeringer igangsat tiltag der skal styrke kvinder, socialt og økonomisk.

Her er 4 gode, borgerlige indsatser af slagsen, som måske kunne inspirere Karen Ellemann:

  1. Gør som Shinzo Abe i Japan, der har gjort womenomics til en integreret del af sin øvrige vækststrategi, der skal løfte Japans økonomi ud af den kroniske lavvækst, som den har befundet sig i de seneste 25 år.

I lighed med Japan står Danmark overfor en demografisk udfordring med færre borgere i den erhvervsaktive alder til at finansiere det øgede pres på de offentlige udgifter. Kvinder er overrepræsenteret i statistikkerne for førtidspension, langtidsledighed, sygedage og deltidsarbejde.

Læg en handlingsplan der bl.a. omfatter investeringer i strukturforbedringer på arbejdsmarkedet, der understøtter kvinders økonomiske uafhængighed og forbedrer kvindernes mulighed for at have et langvarigt arbejdsliv.

  1. Gør som Paul Kagame i Rwanda, der har lanceret en national plan for at fremme unge kvinders interesse for de tekniske fag og optag på de tekniske uddannelser.

Dansk erhvervsliv skriger efter kvalificeret arbejdskraft inden for IT- og ingeniørfagene. Hvis der fremover skal uddannes flere og bedre kandidater inden for IT- og ingeniørfagene til at understøtte væksten i erhvervslivet, er det nødvendigt at få piger mere interesseret i de tekniske fag, allerede i folkeskolen.

Læg en handlingsplan for, hvordan danske pigers IT-kompetencer styrkes, ved bl.a. at gøre undervisning i programmering obligatorisk i folkeskolen og indfør indsatser, der bekæmper kønsstereotype forventninger til drenge- og pigeroller.

  1. Gør som David Cameron i Storbritannien, der for få år siden indførte en lov, der forpligter de største britiske virksomheder, inden 2018, at rapportere om udviklingen i løngabet.

I Danmark udgør løngabet 16 % og det har ikke ændret sig i de seneste 20 år. Der er hårdt behov for at sætte skub i udviklingen. En lignende lovgivning i Danmark ville give borgere, aktionærer og andre interessenter muligheden for at følge private og offentlige virksomheders arbejde med at reducere løngabet. Det vil øge presset på virksomheder og offentlige institutioner til at gøre noget ved problemet – og det er godt.

  1. Gør som Angela Merkel i Tyskland, der har indført en 30 % kvote for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største tyske virksomheder inden 2020.

Efter flere års forsøg med dialog og frivillighed udgør andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede danske virksomheder fortsat kun 15,9 %, hvilket er dybt utilfredsstillende. Sæt gang i udviklingen ved at kræve en bindende kvote på 40 % kvinder i de største virksomheder inden 2022. Erhvervslivet har godt af at blive udfordret.

Jo, borgerlig politik hører skam sammen med en aktiv ligestillingspolitik. Bare ikke i Danmark.

Her er 4 borgerlige ligestillingsindsatser der rykker, Karen Ellemann