Andelen af kvinder i C-20 bestyrelser har for længst toppet

I går blev endnu en kvinde, Anne Louise Eberhard, stemt ind i FLSmidths bestyrelse på årets generalforsamling. Det betyder, at FLSmidth (med lidt forsinkelse) får opfyldt det mål, som bestyrelsen havde sat sig i 2013, om at få to kvinder ind i bestyrelsen inden 2016.

FLSmidth er ikke den eneste af C20-virksomhederne der har nået sit mål om andelen af kvinder i bestyrelsen. Faktisk forholder det sig sådan, at de fleste C-20 virksomheder i dag har opfyldt deres måltal for kvinder i bestyrelser, som de er blevet påkrævet, jf. Lov om Flere Kvinder i Ledelser fra december 2012.

Ifølge Aktionærforeningen Best.Womens beregninger, er der kun tre virksomheder der endnu ikke har opfyldt deres egne måltal. Det drejer sig om Mærsk, Jyske Bank, og ironisk nok, Carlsberg, der som den første virksomhed i 2012 tog alle med storm, da ledelsen udmeldte et ambitiøst måltal på 40 % kvinder i bestyrelsen inden 2015. Måske var Carlsberg lidt for ambitiøs, og lidt for hurtigt ude – fem år efter udgør kvinderne fortsat kun 30 % af bestyrelsesmedlemmerne i Carlsberg.

Ser vi på Mærsk havde den øverste ledelse oprindeligt sat sig et mål på 30 % kvinder i bestyrelsen (3 ud af 10) inden 2017. Det måltal mente ledelsen allerede at have opfyldt i 2015, da den 28-årige medarbejderrepræsentant, Renata Frolova, indgik i beregningerne, fordi hun, i henhold til Mærsks styrelsesvedtægter, blev stemt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen og derved opfyldte lovens krav om, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer skal være generalforsamlingsvalgte. I 2015 satte bestyrelsen i Mærsk et højere måltal på 40 % kvindelige bestyrelsesmedlemmer inden 2017 – et måltal som endnu ikke er opfyldt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når nu måltallene for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er opfyldt hos de fleste C-20 virksomheder, hvad bliver så det næste? Kommer der overhovedet noget ”næste” eller kan vi se frem til en længerevarende periode på flere år, hvor der ikke sker mere fremskridt ifht. at fremme kvinder til bestyrelsesposterne i erhvervslivet?

Samlet set udgør kvinderne 26,95 % af bestyrelsesmedlemmerne i C-20 virksomhederne. Jeg tilstår gerne. Det er langt bedre end, hvad det var for et par år siden, men det er stadigvæk langt fra ligestilling. Tager vi de øvrige børsnoterede virksomheder med, er tallet betydeligt lavere. Her udgør andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer 15,9 % (Erhvervsstyrelsen, august 2016).

Mit gæt er, at udviklingen har toppet og at vi ikke kommer til at se væsentligt fremskridt inden for de mange kommende år. Den nuværende lovgivning stiller ikke krav til virksomhederne om at sætte nye måltal og der er ikke politisk flertal for at sætte yderligere lovgivningsmæssig pres på erhvervslivet.

Måske kan vi endda om nogle år ligefrem forvente en tilbagegang i andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, netop fordi erhvervslivet har leveret, hvad det kunne og det politiske pres er, som følge, aftagende. Lundbeck har f.eks. i går på generalforsamlingen erstattet én af sine to kvindelige bestyrelsesmedlemmer, Terrie Curran, men en mand, Jeremy Levin. Der er nu kun een kvinde, Lene Skole, tilbage i Lundbecks bestyrelse.

Sådan kan det også gå.

Andelen af kvinder i C-20 bestyrelser har for længst toppet

Selvfølgelig skal vi have skat på robotter

Berlingske Business Blog, den 13. marts 2017

Bill Gates er en klog mand. Det fik vi endnu en gang beviset på da han i sidste måned foreslog en skat på robotter.

Hvordan beskatningen skal udmøntes mere konkret, kan selvfølgelig altid diskuteres, men essensen af hans forslag er, at erhvervslivet skal tage mere socialt ansvar ved at bidrage til finansieringen af det kæmpe hul i statskasserne der bliver en realitet når robotterne, i hobbesvis, kommer til at erstatte menneskelig arbejdskraft.

Indtil videre peger undersøgelser lavet af bl.a. McKinsey (febr., 2017) på, at ca. 42 % af samfundets erhverv vil komme til at nedlægge mere end halvdelen af deres arbejdspladser ved at indføre den seneste arbejdsbesparende teknologi. På verdensplan vil det betyde, at milliarder af mennesker vil stå uden jobs inden for relativt kort tid.

Dét jeg synes der er bekymrende er, at McKinsey rapporten antyder, at følgevirkningen af den forventede teknologi kan sætte fuldt ind meget tidligere end man hidtil havde regnet med, f.eks. allerede inden 2035. Det passer også med, hvad der blev udmeldt i en session fra World Economic Forum i Davos i år, hvor repræsentanter fra IT-branchen var samlet for at drøfte de samfundsmæssige konsekvenser af den nye robotteknologi. De var selv overraskede over, hvor hurtigt udviklingen går.

Når den nye robotteknologi nærmer sig med så hastige skridt er det fuldstændigt umuligt for samfundet at tilpasse sig strukturelt uden at blive ramt af følgevirkningerne af teknologisk arbejdsløshed. Det kan i den nærmeste fremtid komme til at betyde ekstra milliardregninger til efteruddannelse, omskoling, udbygning af nye uddannelser, arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale ydelser.

Det er ikke kun urimeligt, men også helt utopisk at forvente, at merudgifterne alene kan finansieres af det offentlige. Erhvervslivet må tage sin del af ansvaret.

En skat på robotter vil ikke, som det antydes af CEPOS-økonomen, Mads Lundby Hansen, hæmme virksomhedernes lyst til at investere i tekniske fremskridt, netop fordi virksomhederne ved, at de under alle omstændigheder kan tjene styrtende med penge ved at indføre den arbejdsbesparende robotteknologi.

Derfor er det nødvendigt, at noget af overskuddet fordeles videre ude i samfundet for at bekæmpe den voksende social ulighed, der kan blive en trussel mod samfundets økonomiske og politiske sammenhængskraft. Hvad skal virksomhederne i øvrigt stille op med deres enorme overskud, hvis resten af økonomien er forkrøblet som følge af høj arbejdsløshed og social ustabilitet? Det kommer der ikke meget nyinvestering ud af. Uden efterspørgsel og købekraft vil økonomien gå fuldstændig i stå. Alle vil blive ringere stillet.

Er der virkeligt nogen der ønsker det?