Den danske kvinde er fortsat et hårdtarbejdende muldyr i samfundets tjeneste

Berlingske Business Blog, den 8. marts 2018

muldyr

Den danske kvindes rolle på arbejdsmarkedet kan bedst beskrives som et muldyr – en solid og veltrænet, men billig-i-drift arbejdshest, der tager det tunge læs på arbejdet og/eller i hjemmet.

På trods af årtiers velstand har kvindernes socio-økonomiske status i det danske samfund ikke rokket sig væsentligt. Kvinder er fortsat overrepræsenteret i lavtlønnede jobs og i de såkaldte service- og omsorgsfag, som samfundet har besluttet sig for ikke at aflønne højt. Når arbejdsdagen er omme skal der knokles videre på hjemmefronten med indkøb, børnepasning og rengøring. Dobbelt arbejde – men ikke til dobbelt løn.

Selv når kvinder tager lange uddannelser, hører det til sjældenhederne, at kvinderne er repræsenteret i de lukrative og indflydelsesrige topposter i erhvervslivet eller i den offentlige administration.

For nogle år siden blev jeg ringet op af en kvindelig økonomistuderende fra CBS, der var interesseret i at vide, i hvilke danske virksomheder man som kvinde har en chance for at blive promoveret og gøre karriere, hvis man er ambitiøs og villig til at yde en indsats. Hun syntes, at Aktionærforeningen Best. Women var et godt initiativ fordi der er for få kvindelige ledere i dansk erhvervsliv, men hun mente samtidig, at foreningen var en lille smule for negativ, fordi vi udelukkende fokuserede på de negative historier fra erhvervslivet.

Jeg kan godt forstå hende. Jeg ville også ønske, at det gik langt bedre med at få flere kvinder i de beslutningsdygtige, ledende magtpositioner. På trods af de små fremskridt må jeg dog erkende, at der er for langt imellem solstrålehistorierne.

Jeg kunne naturligvis ikke komme i tanke på en stor dansk virksomhed, hvor der virkeligt arbejdes på at skabe lige muligheder for kvinder og mænd, på en måde, så det kan måles i konkrete resultater.

Havde hun ringet mig op i dag, på kvindernes internationale kampdag, havde jeg dog tilladt mig at råde hende til at overveje 3 scenarier i sin fremtidig karriereplanlægning som kvinde i Danmark.

  1. Buk hovedet i stiltiende underdanighed og accepter rollen som muldyr. Lad vær med at brokke dig, tilpas dig systemet og forsøg at få det bedste ud af det. Pas godt på dig selv og spar på kræfterne, når du som kvinde nu engang er dømt til slidsomt dobbeltarbejde på arbejdspladsen og i hjemmet – du må ikke glemme, at du skal arbejde til du er 72 år. På den måde vil du heller ikke bebrejde dig selv når du efter din anden barsel kommer tilbage på arbejdet og indser, at størstedelen af de ansvarsområder, som du har tilkæmpet dig efter flere års trofast flid, nu er blevet overdraget til virksomhedens ”up-and-coming star” – en yngre mand, der (i modsætning til dig) har masser af tid til overs til at sidde på kontoret indtil kl. 18.00 hver dag, alt imens han imponerer cheferne ved at træne til sin 3. ironman i fritiden.  Hvem ved, du kunne selvfølgelig også være heldig at gifte dig med den rette mand med de rette kontakter i erhvervslivet, som kan give dig en hjælpende hånd i din karriere. Det har banet vejen for mange kvinder.
  2. Indse, at systemet har spillet fallit og, at der vil gå uendeligt lang tid før situationen bliver bedre for kvinderne. Der er ingen incitament til at ændre ved status quo. Du lever i en individualistisk tid, hvor det handler om at rage til sig. Det bør du også gøre. Derfor giver det mest mening at tage til et land, hvor kvinder med uddannelser har næsten lige gode muligheder for at avancere som mænd. Heldigvis ligger nabolandene Norge og Sverige ikke langt fra Danmark.
  3. Vågn op og kæmp for dine rettigheder og insistér på lige løn. Stil krav om en værdig og lige behandling. Brug din uddannelse og stemme, sammen med andre kvinder og mænd, til at gøre opmærksom på den ulighed der hersker på arbejdsmarkedet. Det kan altid betale sig at tale for retfærdighed, demokrati og behovet for et reelt meritokrati, der lægger vægt på kompetencer og talent frem for vennetjenester og forbindelser. Vær med til at stille krav om mere konsekvent handling fra erhvervsliv og politikere. Generationen af kvinder efter dig fortjener bedre.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, hvilken vej jeg ville vælge.

Rigtig god kampdag den 8. marts.

Paradokset om den kvindelige mellemleder

Berlingske Business Blog, fredag den 2. marts 2018

Kun et fåtal af kvinder er repræsenteret i toppen af dansk erhvervsliv. Til gengæld vrimler det med kvinder i virksomhedernes mange mellemlederstillinger, hvor de sidder i administrativt tunge stillinger som HR-chefer, marketingchefer og økonomichefer. De sidder i lederstillinger med stort personaleansvar og fagindsigt, men kommer sjældent videre i systemet.

Kvindelige mellemleder

Jeg har mange gange undret mig, hvorfor? Det er nemlig lidt af et paradoks.

Hvordan kan det være, at kvinder vurderes egnede til at være ledere, så længe der er tale om ledelse på mellemniveau, og uegnede, når vi taler om ledelse i virksomhedernes øverste lag?

Kan det skyldes, at kvinder simpelthen ikke tør, eller ønsker, at tage skridtet hen imod det helt store ledelsesansvar? Eller skyldes det, som en bestyrelsesformand for en C-20 virksomhed så klart formulerede det, da jeg på en generalforsamling spurgte ind til årsagen til virksomhedens lave repræsentation af kvindelige direktionsmedlemmer: ”nogle (kvinder, red.) kan flyve, andre kan ikke.”

Oh, really…….?

Nej, for mig gælder ingen af delene. Jeg mener, at der er to benspænd i systemet, der forhindrer, at kvinder indtager de magtfulde direktionsposter.

Kvinder er så gode til det med mennesker

Det første handler om de velkendte stereotype kønsforestillinger, der lever i bedste velgående.

Ser vi f.eks. på kravene til mellemlederen er de anderledes end kravene på direktionsniveau. For mellemlederen er det den personlige ledelse der er i fokus. Mellemlederen skal være god til at fordele arbejdsopgaver, gennemføre direktionsbestemte strategier, motivere, mediere, være nærværende – ganske enkelt ”at være god til det med mennesker”. Det er alle kvaliteter som vi, i vores kultur, forbinder med kvindelige og moderlige værdier.

Ser vi derimod på kravene til topchefen handler det om at have køligt overblik, strategisk tænkning, planlægning, beslutningsdygtighed, økonomisk ansvarlighed og myndig repræsentation. Her er der ikke plads til al for meget small talk med medarbejderstaben. Det er alle kvaliteter vi forbinder med maskulinitet.

Den agile virksomhedskultur

Det andet handler om rigide og forældede organisationsstrukturer, der udelukkende er udformet på mænds præmisser. Der er tale om et ubarmhjertigt arbejdsmarked som kræver, at man hele tiden er ”on the move”, holder sig agil og udforsker nye arbejdsopgaver og udfordringer i opadgående, vertikal retning. Sidder man for længe med de samme arbejdsopgaver og dvæler – er man færdig.

I det system har kvinder svært ved at følge med. Ikke fordi kvinder er dummere eller mindre effektive end mænd, men fordi det er svært at være forandringsparat på arbejdspladsen, når man samtidig har hænderne fulde på hjemmefronten med et overhob af huslige og moderlige pligter.

Behovet for mere struktur og sikkerhed i hverdagen, fremfor et bombardement af risici, gør, at alt for mange kvinder ikke søger væk i tide. De sidder fast i mellemlederstillingerne.

Forandring kræver mod og fremsyn

Jeg synes, at det er et problem, at vi har så få kvindelige topchefer i dansk erhvervsliv, når vi på samme tid har så mange kvinder på mellemleder-niveau, der øjensynligt aldrig kommer videre i systemet. Det er spild af gode ressourcer.

Det er én af grundene til, at jeg altid forholder mig kritisk når der kommer det samme standardsvar fra erhvervslivets topchefer om, hvorfor der ingen kvinder er repræsenteret på direktionsniveau: ”Det tager tid” og ”der er ingen quick fixes”.

Elendige bortforklaringer og ansvarsfralæggelse.

Det er nemlig ikke et spørgsmål om tid, men mere om forandringsvilje og fremsyn og modet til at se på nye måder at lede virksomheder på, der gøre mere effektivt brug af alle de kræfter og ressourcer der er til rådighed.