Flere kvinder i topledelsen

Professor Nina Smith har i en lang række interviews i de danske medier givet udtryk for, at det ikke nytter noget at arbejde med en målrettet strategi for at få flere kvinder til tops i dansk erhvervsliv. Hendes interview i Information den 15. marts 2013 er desværre ikke nogen undtagelse.

Senest viser hendes forskning, at selvom kvinder sidder i betydningsfulde poster i danske firmaer, påvirker det ikke chancen for, at der kommer flere kvinder ind i andre ansvarsfulde stillinger i samme virksomhed. Derfor konkluderer hun, at ”… det på kort sigt formentlig ikke (vil) hjælpe at få kvinder ind i ledelsen, når forskningen viser, at de ikke opfører sig meget anderledes.”

Det er vist ingen hemmelighed, at Nina Smith er imod brugen af kvoter og indførelse af bindende måltal for at øge andelen af kvinder i danske bestyrelser og topledelse. Derimod går hun ind for en mere lige fordeling af barslen mellem mænd og kvinder, jf. f.eks. “Kvinders økonomiske bidrag til velfærdsstaten” (2012).

Jeg mener også, at øremærket barsel til mænd er af stor betydning for kvinders muligheder for at avancere til lederposter. I modsætning til Nina Smith, betragter jeg det dog ikke som den endegyldige løsning. Tværtimod. Det er kun ét tiltag ud af mange.

Fordi der i Danmark er så få kvinder repræsenteret i erhvervslivets top (7 % i bestyrelserne i de børsnoterede virksomheder og 6 % på direktionsniveau) har vi behov for en bred indsats for at skabe et mere rummeligt og retfærdigt arbejdsmarked og nedbryde de barrierer, der gør det svært for kvinderne at gøre karriere på lige fod med mændene. Det er en lang og sej kamp. Det handler ikke kun om at justere på strukturelle forhold, men også om at nedbryde gamle patriarkalske værdinormer, som ensidigt favoriserer mænd i rollen som ledere. Gør vi ikke det, risikerer vi at tabe en hel generation af dygtige kvinder på gulvet. Derfor synes jeg, at vi i Danmark bør være mere åbne over for brugen af kønskvotering i bestyrelserne. Erfaringerne fra en række af de største europæiske lande, der har indført kønskvotering, viser, at det kan lade sig gøre. Alene i Frankrig er antallet af kvinder i bestyrelserne på kun 2 år stormet frem med 10 % efter, at den franske regering i januar 2011 besluttede at indføre en 40 % kønskvotering i deres bestyrelser, jf. Women in economic decision-making in the EU: Progress Report (2012).

Jeg synes, at det er dybt beklageligt, at Nina Smith gang på gang bruger sin forskning på området til at affeje brugen af særskilte indgreb som f.eks. bindende kvoter og måltal, for at få flere kvinder i topledelse og bestyrelser. Det kan godt være, at hendes undersøgelser er videnskabelige, men det er hendes konklusioner bestemt ikke. De er for det meste rent subjektive og er mere et udtryk for personlige holdninger. At Nina Smith konkluderer, på baggrund af den konkrete undersøgelse i Information, at det ikke nytter noget fremadrettet at få flere kvinder ind i bestyrelser og topledelse er ganske enkelt et udtryk for hendes egen holdning, som der ikke er videnskabelig belæg for.

I forhold til undersøgelsens resultater, kunne man f.eks. nemt argumentere for det stik modsatte. Den vigtigste effekt af at have flere kvinder i bestyrelser og topledelse er ikke nødvendigvis, som Nina Smith påstår, at kvinder skal udpege flere kvinder. Det handler langt mere om betydningen af at skabe modvægt til de mandsdominerende bestyrelser, som vi har i dag, og at skabe kønsmæssig balance, så det fremover bliver naturligt at rekruttere faglige kompetente kandidater af begge køn. Det kan kun lade sig gøre, når kvinder ophører med at være en lille minoritet i erhvervslivets mandsdominerende topledelse, men begynder at udgøre en langt større procentuel andel. Kun når det sker, kan de begynde at sætte et præg af mangfoldighed. Nina Smiths undersøgelse har jo kun taget udgangspunkt i et bestyrelses Danmark, som det ser ud i dag, hvor kvinder handler og agerer, som en lille minoritet i en mandeverden.

Frem for alt handler det også om symbolikkens betydning af at have flere kvinder i erhvervslivets øverste poster. Det vil afspejle et samfund, hvor mænd og kvinder betragtes ligeværdigt som ledere. Når det sker, vil det uden tvivl påvirke den måde, hvorpå virksomhederne udvælger deres mellem- og topledere. Det vil også være med til at sende et klart signal til kvinderne om, at det faktisk godt kan lade sig gøre at blive leder, på trods af sit køn, hvis man altså er dygtig og arbejder hårdt.

Det kan altid betale sig at arbejde særskilt for at få flere kvinder ind i bestyrelser og topledelse. Det er mere et spørgsmål om man har viljen til at gøre det der skal til.

Læs læserbrevet i Information den 22. marts 2013:

http://www.information.dk/comment/687460

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *