Kampen om flere kvinder i bestyrelser er ikke en elitekamp

Politiken den 2. juni 2013

Kampen om flere kvinder i bestyrelser og topledelser er flere gange i medierne, ikke mindst i Politiken, blevet betegnet som en elitær sag, der føres an af “elitefeminister”.

Det ikke just en betegnelse, der ligefrem giver sagen medvind.

Bare ordet “elite”, i ordets samfundsøkonomiske betydning, bærer unægteligt på en meget negativ klang. Det signalerer ofte en gruppe af privilegerede mennesker, der på mange måder er isoleret fra resten af samfundet og som lever efter egne regler og normer. På trods af dette, besidder denne samfundsgruppe den afgørende økonomiske eller socialpolitiske indflydelse til at sørge for, at deres egne snævre interesser gang på gang bliver tilgodeset i samfundet, ofte på bekostning af andre, mindre bemidlede grupper.

Og det er også sådan som kampen for flere kvinder i bestyrelser og topledelser ofte bliver fremstillet i den danske presse. Man efterlades med det indtryk, at der går unødvendigt meget spalteplads i aviserne til at drøfte et emne, der i realiteten kun vedrører en meget snæver gruppe af veluddannede kvinder i samfundets top.

Alt imens går der kvinder rundt i Danmark, der oplever en helt anden hverdag præget af dårlig økonomi, dårlige arbejdsvilkår og med ringe fremtidsudsigter som pensionister. En anden gruppe af kvinder oplever dagligt, at de bliver udsat for trusler, vold og voldtægt.

Men dem hører vi selvfølgelig ikke så meget til. Deres sag drukner i elitefeministernes høje og selvretfærdige medierøst.

At kalde kampen for flere kvinder i bestyrelser og topledelser for elitær, er i min optik en snedig måde at marginalisere og undergrave betydningen af denne nødvendige kamp på. Måske er det derfor, at der stadigvæk ikke er sket de store fremskridt på området i Danmark, for så vidt angår kvinder i bestyrelser og topledelser, på trods af flere års debat?

Kampen om flere kvinder i bestyrelser og topledelser handler ganske rigtigt om kønsfordelingen af magten i samfundet. Men det gør det ikke til en elitekamp. Det er en integreret del af kvindekampen, der burde vedrøre alle kvinder i det danske samfund. At undersøge samfundets magtfordeling og konstant forholde sig kritisk til den, er ikke alene et ansvar, som alle borgere i et demokrati bør tage til sig. Det er en pligt. Netop derfor er det forkert og meget misvisende at forsøge at gøre kampen om større kønsfordeling i f.eks. de største danske virksomheder til en kamp som kun vedrører de få (elite)kvinder, der kan bestride de magtfulde poster.

Det handler nemlig ikke så meget om de ca. 50-100 karrierekvinder, der på sigt vil få direkte gavn af en mere ligelig kønsfordeling af bestyrelses- og direktionsposterne. At påstå det, er blot en overfladisk og unuanceret fortolkning af sagen.

I en tid, hvor solidaritet og kampen for de store samfundsgruppers interesser efterhånden er blevet en by i Rusland, kan det måske være svært at forstå for nogen, at kampen om fordelingen af samfundets magtposter ikke er en kamp om at fremme enkelte individers særinteresser, men om fællesskabets interesser.

Det her, er en kamp om værdier. Det handler om at udfordre og ændre det menneskesyn og de strukturelle forhold, der ligger til grund for det system, som skaber en så ulige fordeling af samfundets økonomiske magt. Det handler om at frigøre resurser og skabe mere åbenhed og reel konkurrence om samfundets topstillinger. Det kan kun lade sig gøre, når samfundets lukrative topstillinger bliver fordelt på baggrund af merit og kompetencer, uagtet køn, trosretning, social herkomst og etnicitet. Kan vi opnå det, så har vi ikke kun ligestilling mellem kønnene, men også et velfungerende demokrati.

Det er en kamp som vil komme alle kvinder i samfundet til gode.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *