Coloplast får først kvinder ind i bestyrelsen i 2017

Den 4. december 2014 holdt jeg tale på Coloplasts generalforsamling, som formand for aktionærforeningen Best.Women. Coloplast er den eneste virksomhed i C-20 indekset der hverken har en kvinde i bestyrelsen eller det øverste ledelseslag. I de seneste 7 år er der ingen fremskridt sket på dette område. Det er vi meget utilfredse med i Best.Women og vi var ikke de eneste med den holdning. De 2 institutionelle aktionærer, ATP og LD, kritiserede ligeledes Coloplast på generalforsamlingen for ikke at leve op til egen måltal for flere kvinder i bestyrelsen. I min tale kritiserede jeg bestyrelsen i Coloplast for ikke at leve op til Komiteen for God Selskabsledelses anbefalinger om kønsdiversitet i bestyrelsen. Jeg påpegede også, at det er fint med høje måltal og gode hensigter, men de er ikke meget værd, hvis der ikke er handling bag ordene. Jeg synes, at Coloplast burde gå forrest og udvise et større socialt ansvar fordi Coloplast på så mange måder tjene godt på den danske velfærdsstat og de europæiske sygesikringssystemer. Hovedparten af Coloplasts salg i Europa hidrører fra salg af produkter til de offentlige hospitalsvæsener og et vigtigt kundesegment hos Coloplast udgøres af kroniske stomipatienter, der modtager tilskud fra det offentlige. Jeg spurgte til sidst ind til Coloplasts konkrete initiativer for at fremme flere kvindelige ledere i virksomheden. Coloplasts bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmusen svarede ikke direkte på spørgsmålet. Hans holdning er, at de dygtige kvinder allerede er på vej igennem virksomheden og at tiden vil arbejde for, at der kommer flere kvindelige topledere i Coloplast. Han ser ikke, at det er nødvendigt med særlige tiltag der er skræddersyede for kvinder, fordi alle skal behandles ens. Læs hele talen neden for:

Goddag. Mit navn er Nicole Andersson. Jeg taler i dag på vegne af Aktionærforeningen Best.Women. Vi er en forening der arbejder for, at der kommer flere kvinder ind i danske virksomheders bestyrelser og ledelser. Vi har købt aktier i nogle af de største c-20 virksomheder. Vi har aktier i Coloplast og det er også derfor jeg står her i dag.

Igen i år har Coloplast leveret et meget flot regnskabsresultat. Jeg vil derfor gerne starte med at ønske tillykke til Coloplasts medarbejdere, ledelse og bestyrelse for det flotte resultat. Det er vi som aktionærer altid meget glade for.

Et område, hvor Coloplast ikke formår at levere resultater, er i forhold til kvinder i ledelse og bestyrelse. Dette på trods af, at der i de seneste år har været meget fokus på at øge andelen af kvindelige ledere og bestyrelsesmedlemmer i erhvervslivet i Danmark og Europa. Der er i dag ingen kvinder i Coloplasts bestyrelse og ingen kvinder i direktionen. Faktisk er Coloplast den eneste virksomhed i C20-indekset der hverken har en kvinde i bestyrelsen eller en kvinde i direktionen. Det kan og skal gøres bedre.

Som aktionærer vil I sikkert spørge jer selv, hvorfor det nu er vigtigt at vi beskæftiger os med kvinder i ledelse, når Coloplast har leveret et så flot regnskabsresultat. Når alt kommer til alt, er det altid resultaterne på bundlinjen der tæller. Det skal vi fordi god selskabsledelse og økonomisk rentabilitet altid går hånd i hånd med et socialt ansvar. I Best.Women er det vores klare overbevisning, at man som børsnoteret virksomhed i Danmark er forpligtet til at leve op til en række retningslinjer om god selskabsledelse og CSR. Dem skal man tage alvorligt.

I forhold til flere kvinder i ledelse har den danske stat i november 2012 vedtaget en lov der gør det lovpligtigt for de 1.100 største danske virksomheder at opstille måltal for andelen af kvinder i bestyrelser og ledelser og arbejde for at realisere disse måltal. Det er fint med gode hensigtserklæringer og høje måltal, men loven er ikke tænkt som en bureaukratisk papirøvelse – der skal også være handling bag ordene. På trods af, at Coloplast har ambitioner om at få 2 kvinder ind i bestyrelsen inden 2017 og øge andelen af kvinder i ledende topstillinger fra 11 % til 22 % i 2017, er der ingen udvikling sket i de seneste 2 år – for ikke at sige de seneste 10 år. Jo, der er sket en udvikling, men desværre i den helt forkerte retning efter, at Lene Skole i år forlod direktionen.

Som aktionærer i Coloplast er vi meget utilfredse med denne udvikling. Coloplast bør om nogen gå forrest og udvise større socialt ansvar. Hvorfor? Fordi Coloplast er en virksomhed som på mange måder er skabt af den danske offentlige sektor og nyder godt af vores velfærdssystem. Og det gælder ikke kun for Danmark. Hovedparten af Coloplasts omsætning i Europa hidrører fra salg af produkter til de offentlige hospitalsvæsener og et vigtigt kundesegment hos Coloplast udgøres af kroniske stomipatienter, der modtager tilskud fra de europæiske offentlige sygesikringssystemer.

Af samme grund undrer det os også, når Coloplasts bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen erklærer, at årsagen til, at der findes så få kvinder i erhvervslivets top skyldes dårlige rammebetingelser- det sagde bestyrelsesformanden ved sidste års generalforsamling- især den danske topskat. Ifølge bestyrelsesformanden reducerer topskatten den disponible indkomst for kvinder og unge familier og gør det vanskeligt for dem at købe sig til ekstra hushjælp så de kan arbejde i mange timer til fordel for karrieren.

Sådan som jeg hører bestyrelsesformandens udtalelse er det det samme som at fralægge sig ethvert ansvar og sige ”Det er samfundets skyld” og så vente på, at det offentlige kommer og løser problemet. Nej, det kan aldrig være den offentlige sektor der skal løfte den opgave alene. At få flere kvinder ind i ledende stillinger kræver et samarbejde imellem den offentlige sektor og erhvervslivet. Der er rent faktisk meget som Coloplast selv kan gøre for at fremme kvinder i ledende stillinger i virksomheden. Vi har nogle forslag:

  • Coloplast kunne sørge for, at kvinder der kommer tilbage fra barsel får mulighed for at beholde deres tidligere ansvarsområder, eller får nye opgaver der svarer til de opgaver de havde før de gik på barsel.
  • Coloplast kunne tilskynde sine mandlige kolleger til at tage en større del af familiens barsel.
  • Coloplast kunne indføre fleksible arbejdstider og indføre et mål om, at de vigtigste interne møder afholdes i tidsrummet fra kl. 8.00 til kl. 15.00
  • Coloplast kunne indføre mentorordninger for unge kvindelige talenter med lederpotentiale.
  • Coloplast kunne selv finansiere et særligt tillæg til kvindelige ledere, så de kan betale for den private hushjælp, som bestyrelsesformanden efterspørger.

Det er mange grunde til, at der er så få kvindelige ledere i erhvervslivet. Desværre er mangel på handling og visionær ledelse også én af dem.

Jeg vil nu afslutte med følgende spørgsmål til Coloplasts bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen:

  • Hvilke konkrete tiltag har Coloplast planer om at gennemføre for at fremme kvinder til ledende stillinger i virksomheden? Her tænkes på måltallet på 22 % for kvindelige topchefer.

Mange tak for ordet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *