Verdens bedste CEO med ridser i CSR-lakken

Berlingske Business Blog, den 7. december 2016

I sidste måned i Berlingske Business kunne vi læse, at verdens bedste CEO, Lars Rebien Sørensen, havde udtalt, at en lang barsel er en hæmsko for kvinders karrierer.

”Hvis man tager barselsorlov i et helt år, kører virksomheden videre imens. Kvinder, som gør det et par gange, mens de er i 30erne, sakker desværre agterud.”

Jeg må indrømme, at udtalelsen kommer som noget af en overraskelse. Vi taler jo ikke her om en lille elektronikvirksomhed i Åbenrå med begrænsede HR-ressourcer, men om selveste Novo Nordisk, CSR mastodont, kendt for at værne om det gode og rummelige arbejdsmiljø.

Jeg havde forventet en udtalelse i stil med følgende:

”I Novo Nordisk accepterer vi ikke, at vores kvindelige ansatte bliver straffet i karrieren for at gå på barsel. Når en kvinde kommer tilbage på arbejdet efter en lang barsel sørger vi altid for, at hun får tildelt ansvarsområder og udfordringer, på niveau med dem, som hun havde før hun gik på barsel. Fordi vi værdsætter mangfoldighed højt, tilbyder vi alle vores ansatte de bedste rammer for talentudvikling. ”

Og dog. Måske er Lars Rebien Sørensens udtalelse ikke så overraskende igen, når vi kigger på indsatsen for at øge andelen af kvindelige ledere i Novo Nordisk.

Selvom Novo Nordisk har 3 generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelsen, er der ingen kvinder i direktionen, som i dag udelukkende består af 7 mænd. På ledelsesniveauet under direktionen udgør kvinderne kun 14 %. Det er, hvad det kunne blive til i en virksomhed med 41.000 ansatte.

Virksomheden har siden 2009 arbejdet på at fremme mangfoldighed og flere kvinder i topledelsen, men resultaterne er tydeligvis udeblevet. Situationen er ikke blevet bedre af, at man i 2015 besluttede at sløjfe måltal for flere kvindelige ledere og året før gennemførte en organisationsændring i topledelsen, der fjernede CSR-ansvarlig, Lise Kingo, fra koncernledelsen.

Set i det lys kan Lars Rebien Sørensens udtalelse opfattes som et elegant forsøg på at bortforklare de manglende resultater, under hans ledelse, ved at lægge skylden på eksterne strukturer i samfundet, som Novo Nordisk, basalt set, ingen chancer har for at påvirke. Med andre ord, at der ikke er flere kvindelige topchefer i Novo Nordisk skyldes overvejende den lange barsel vi har i Skandinavien – og har naturligvis intet at gøre med manglende ledelsesansvar eller nedprioritering af området.

For mig at se er der en række ting ved den forklaring, der ikke hænger sammen.

Jeg kan f.eks. ikke forstå, hvorfor kvinderne i Novo Nordisk vurderes egnede til at bestride ledelsesposter som teamledere og vice presidents (hvor de er godt repræsenteret), men uegnede til posterne som executive/senior vicepresidents. Hvorfor kommer de ikke videre i systemet? Skyldes det alene barslen?

Hvordan kan det være, at topledelsen i Novo Nordisk accepterer, og ligefrem blåstempler, en arbejdskultur, hvor ét, eller sammenlagt to år på barsel, betyder et entydigt farvel til enhver ambition om at nå toppen i virksomheden? Er det måden, hvorpå man har tænkt sig at kunne tiltrække og fastholde de unge kvindelige talenter?

Mange spørgsmål og ingen svar.

Verdens bedste CEO med ridser i CSR-lakken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *