Nu er Margrethe Vestager også for kvindekvoter – eller næsten da

EU-systemet har omdannet Margrethe Vestager. Fra at være den benhårde realpolitiker, der gennemførte velfærdspolitiske reformer imod lønmodtagernes interesser, har hun i EU nu påtaget sig rollen som den benhårde kriger imod den globale storkapital.

Det er ikke det eneste område, hvorpå Margrethe Vestager har lavet en politisk kovending.

Den 8. december kunne jeg, i et interview i Financial Times, læse, at Margrethe Vestager udtalte, at hun nu var mere positiv over for kvindekvoter, som et middel til at fremme flere kvinder i topledelser:

”While she was previously strongly opposed to quotas for women, Vestager is ”in the process of changing (her) mind””.

Hun undlader dog at tage helt stilling. Nu er hun jo ikke radikal for ingenting. En dreven og intelligent politiker, der formår at placere, hvert et ben i begge lejre, i de sager, hvor det kan lade sig gøre at komme afsted med det.

Som støtte af kvindekampen glæder det mig, at Magrethe Vestager er begyndt at indse, at der skal tages mere håndfaste politiske midler i brug, hvis vi skal skabe bedre muligheder for kvinder at få andel i samfundets magtfulde og indflydelsesrige topposter.

Jeg har dog lidt svært ved at gennemskue, hvad den egentlige årsag til denne holdningsændring er. Det kommer hun nemlig ikke ind på i interviewet.

Kan den tilskrives, at hun har erkendt, at den frivillighedsmodel, som blev indført af S-R-SF regeringen, var et komplet fejlskud, der ikke har virket efter hensigten? At det er svært at være populær og navigere i EU-systemet, der overvejende arbejder for kvindekvoter i Europa? Eller måske, at en stejl kvotemodstand klinger hult, når man lige er blevet udnævnt til ”European Woman of Power” af bl.a. European Women’s Lobby – en kvindeorganisation, der i mange år har kæmpet for en fælles EU-kvindekvote ledsaget af en konsekvent sanktionspolitik?

Lige meget, hvad årsagen til Margrethe Vestagers holdningsændring er, ændrer det ikke på den politik hun har ført på området.

De Radikale var i 2012 med til at gennemføre en frivillighedspolitik, der skulle fremme flere kvinder til ledende poster i de største danske virksomheder. Politikken, der i høj grad var skruet sammen på erhvervslivets præmisser, baserede sig på frivillige måltal. Resultaterne er stort set udeblevet, og Danmark halter i dag efter de øvrige store europæiske lande, for så vidt angår andelen af kvinder i de børsnoterede virksomheders bestyrelser, og med en løftet pegefinger fra EU om, at der skal sættes gang i den haltende udvikling.

Hun var en medvirkende årsag til, at den, i regeringsgrundlaget, planlagte, øremærkede barsel for mænd aldrig blev til noget. Muligheden for at fjerne en kæmpe barriere for kvinders styrkede position på arbejdsmarkedet blev på den måde forbigået.

Det skal hun som politiker fortsat stå på mål for.

Nu er Margrethe Vestager også for kvindekvoter – eller næsten da

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *