Bunden er nået – nu må vi have kvindekvoter

Kommentar i Berlingske Tidende den 3. januar 2012

For mig er det åbenlyst, hvorfor vi i Danmark har behov for kvoter på antallet af kvinder i toppen af bestyrelser og topledelser.

For det første er dét faktum, at der kun er seks procent kvinder repræsenteret i danske børsnoterede selskabsstyrelser – et tydeligt tegn på, at der er noget helt rivende galt. Sammen med det lave nøgletal for kvinder i topledelse i det private erhvervsliv (også seks procent) placerer det Danmark i bunden af ligestillingsstatistikken i EU.

Vi står med andre ord over for et alvorligt problem. Såfremt Danmark skal nå op på niveau med de andre europæiske lande på ligestillingsområdet, kræver det, at vores ligestillingspolitik kommer op i et helt andet gear. Her skal indførelsen af kvindekvoter være et helt nødvendigt tiltag, blandt mange andre.

For det andet viser al erfaring, at det ikke nytter noget at sidde med foldede hænder og vente på, at situationen ændrer sig af sig selv. Det er der en ganske simpel forklaring på: De, der sidder på magten, giver den aldrig fra sig frivilligt. Der skal altid komme pres nedefra, såfremt der ønskes væsentlige ændringer i samfundets magtstruktur. Sådan er det, og sådan har det altid været. Det er næppe tænkeligt, at de store fremskridt på ligestillingsområdet i 1960erne og 1970erne ville have fundet sted, hvis ikke det havde været for kvindebevægelsens kompromisløse kampgejst.

I dagens Danmark er det fortsat overvejende etnisk danske mænd, som sidder ved magten. Mænd er gode til at netværke, og de anbefaler og ansætter mænd. På trods af, at det danske samfund har været vidne til store sociale, økonomiske og teknologiske fremskridt igennem de seneste 40 år, der bringer kvinder op på lige fod med mænd, må vi desværre erkende, at det fortsat er de gamle og helt forældede værdinormer, som gør sig gældende. Værdinormer, som understøtter manden i rollen som den naturlige leder. I dag ved vi, at det at være leder ikke er noget, man er født til. Det er noget man bliver, hvis og såfremt de rigtige rammer stilles til rådighed. At der er flere mandlige ledere i erhvervslivets top, skyldes ikke, at mænd er klogere end kvinder. Det skyldes nok snarere, at virksomhederne dyrker et miljø, der favoriserer mænd som ledere, og som derved skaber de rette omgivelser for at fremme mænds lederegenskaber.

Det paradoksale er jo, at kvinder er fagligt lige så dygtige og lige så uddannede som mænd. Der er i dag kun en lille forskel på fordelingen af de videregående uddannelser mellem mænd (54 procent) og kvinder (46 procent). På ph.d.-uddannelserne er det henholdsvis 55 procent og 45 procent. Det er derved ikke markedskræfterne, der bestemmer fordelingen af magten. På trods af kompetencer, uddannelse og høje præstationer bliver kvinderne altså frasorteret på grund af andre faktorer. Og det koster det danske samfund dyrt. En rapport fra 2005 fra Ligestillingsministeriet viser, at virksomheder med kvinder i ledelsen klarer sig langt bedre end de virksomheder, hvor hovedparten består af mænd.

Det er endnu en grund til, at der bliver taget radikale midler i brug for at tvinge mændene til at åbne øjnene for – og gøre brug af – den kvindelige talentmasse. Det kræver måske organisatoriske tilpasninger i virksomhederne. Frem for alt kræver det en tilpasning i virksomhedsledernes og samfundets kvindesyn og værdinormer.

Desværre, men som sagt ikke overraskende, er der meget ringe opbakning at hente fra toplederne i dansk erhvervsliv.

I Berlingske Nyhedsmagasin har en række erhvervsmænd udtrykt bekymring over at skulle indføre kvindekvoter i deres bestyrelser. Den vigtigste årsag er naturligvis, at der i dag ikke er nok dygtige kvinder med relevant erfaring til at sidde i de danske bestyrelser. På en måde har de ret. Men det er jo også lige præcis det, der er en del af problemet. At der ikke er nok kvinder, som i dag sidder i bestyrelserne i de store danske virksomheder, hænger uløseligt sammen med det faktum, at der ikke rekrutteres nok kvinder til lederjob generelt. Derved er vi tilbage, hvor vi startede – at mænd anbefaler og hyrer mænd, og at virksomhedernes ledelseskultur favoriserer mænd.

Det giver ikke grund nok til at brokke sig og fralægge sig ansvar. Tværtimod er der al mulig grund til at handle og komme i arbejdstøjet for at ændre på den nuværende situation. Når der tales om at indføre kvindekvoter i Danmark, er det selvfølgelig ikke noget, der skal gennemføres fra den ene dag til den anden. Det er noget, som skal indføres over en årrække. F.eks. kan der blive tale om, at der skal være mindst 30 procent kvinder i bestyrelser inden 2017 og 40 procent inden 2020. For mig at se giver det god tid for danske virksomheder til at tilpasse deres rekrutteringspolitik, så de fremover er mere åbne over for talentfulde kvinder, når der skal udpeges lederstillinger. Det burde være en nem opgave.

Jeg vil derfor gerne tillade mig at komme med et forslag til dansk erhvervsliv: Stop klynkeriet, drenge, og kom dog i gang med arbejdet.

Link til artikel i Berlingske d. 3. januar 2012

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *