Der tegner sig et yderst uhensigtsmæssigt mønster i Danske Banks samfundsansvar

Berlingske Business, den 10. maj 2018

danskebank.10.18

Den 15. marts afholdte Danske Bank sin årlige generalforsamling. Som formand for Aktionærforeningen Best.Women havde jeg, sammen med et bestyrelsesmedlem, meldt os til generalforsamlingen. Vi havde en række spørgsmål med til bestyrelsesformanden om de manglende fremskridt på ligestillingsområdet – især i forhold til det åbenlyse fravær af kvinder i bankens direktion.

Vi valgte dog ikke at møde op. Det var tydeligt, at årets vigtigste emne på generalforsamlingen ville være hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial, der ville komme til at overskygge alle andre spørgsmål fra utilfredse aktionærer.

Hvordan kan en manglende målopfyldelse om flere kvindelige ledere hamle op med anklager om hvidvask af penge, medvirken til økonomisk kriminalitet og mulig korruption? Det kan det selvfølgelig ikke.

Har man fulgt med i Berlingske Business grundige afdækning af Danske Banks involvering i hvidvask, og har man læst de alvorlige kritikpunkter der er blevet rejst i Finanstilsynets rapport fra den 3. maj 2018, kan man ikke være i tvivl om sagens alvor.

Der er ingen sammenligning. Og dog.

Ved nærmere eftertanke tegner der sig konturerne af et uhensigtsmæssigt mønster i begge sager. Der er en klar rød tråd. Den handler om troværdighed – eller manglen på samme. Om at kommunikere én ting ud til sine aktionærer og interessenter, og så gøre noget andet. Om at fremlægge noble hensigtserklæringer inden for samfundsansvar og etisk selskabsledelse, som man på forhånd ikke har været tilstrækkeligt rustet til at udleve. Måske endda, ikke har ønsket at udleve, fordi det kunne spænde ben for en god forretning. Men de noble hensigtserklæringer pynter fint i CSR-rapporten og skaber goodwill.

Ser vi for eksempel på Danske Banks arbejde med at fremme en arbejdskultur præget af ligebehandling og diversitet, er der i de seneste 8 år ikke sket nogen som helst fremgang i at avancere andelen af kvindelige ledere i organisationen. Dette, på trods af gode hensigtserklæringer i CSR-rapporten og bestyrelsesformandens åben erklæring på generalforsamlingen om, at det er en højt-prioriteret dagsorden.

Indtil for en måned siden var der fortsat ingen kvinder i Danske Banks direktion, da Thomas Borgen besluttede at gennemføre en nødtvungen direktionsrokade, der betød, at Henriette Fenger Ellekrog indtrådte i den nye direktion.

Involvering i hvidvask af penge harmonerer heller ikke sammen med Danske Banks profilering i de årlige CSR-rapporter af status som underskriver af FN’s Global Compact, der arbejder på at bekæmpe økonomisk kriminalitet og korruption.

Her kan man virkeligt tale om en sag, hvor ord og handling langt fra går hånd-i-hånd, men i fuldstændig modstridende retning.

Jeg undrer mig over Danske Banks lemfældige håndtering af samfundsansvar og compliance-forpligtelserne. I Finanstilsynets rapport fra den 3. maj 2018 står det lysende klart, at både direktion og bestyrelse, i flere tilfælde, har nedvurderet compliance-risici ved den estiske filial.

Hvorfor?

Skyldes det, at ledelsen naivt har undervurderet betydningen af non-compliance for bankens forretning, i form af et potentielt kundetab, bøder, investorflugt og generelt tab af goodwill?

Eller er der i virkeligheden tale om en kynisk vurdering, der baserer sig på en cost-benefit analyse af omkostningerne ved at standse en profitabel, men lyssky forretning, i forhold til gevinsterne ved at vende det blinde øje til?

Man må drage sine egne konklusioner. For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg er næsten et hundrede procent sikker på, at Ole Andersen ikke er naiv – det er der ingen topledere i den finansielle sektor der er. Hvis Danske Bank og andre banker sløser med samfundsansvaret, er det fordi det vurderes at kunne betale sig. Fordelene ved sløseri overskygger omkostningerne. Eller sagt på en anden måde, omkostningerne ved sløseri er simpelthen for små.

Hvad har omkostningerne så været? Indtil videre har sagen ikke haft mærkbare omkostninger  – ud over dårlig omtale. Selvom Finanstilsynets rapport afslører meget alvorlige ledelsessvigt og mangler i governance, vil der, mærkeligt nok, ikke blive rejst sager over for bankens ledelse efter fit & proper reglerne.

Bøden fra de estiske myndigheder kommer næppe til at gøre den store forskel. De europæiske bøder der er blevet givet for bl.a. overtrædelse af hvidvaskreglerne er latterlige små i forhold til USA, hvor der tildeles bøder i milliardklassen.

Så længe det ikke har mærkbare konsekvenser for virksomhederne at forsømme vigtige samfundsmæssige prioriteringer mener jeg, at der er et godt stykke vej før vi kommer til det punkt, hvor virksomhederne aldrig nogensinde kunne finde på at sætte ”profit over compliance”, som Ole Andersen så klart udtrykte det i et interview i Finans den 3. maj.

Den danske kvinde er fortsat et hårdtarbejdende muldyr i samfundets tjeneste

Berlingske Business Blog, den 8. marts 2018

muldyr

Den danske kvindes rolle på arbejdsmarkedet kan bedst beskrives som et muldyr – en solid og veltrænet, men billig-i-drift arbejdshest, der tager det tunge læs på arbejdet og/eller i hjemmet.

På trods af årtiers velstand har kvindernes socio-økonomiske status i det danske samfund ikke rokket sig væsentligt. Kvinder er fortsat overrepræsenteret i lavtlønnede jobs og i de såkaldte service- og omsorgsfag, som samfundet har besluttet sig for ikke at aflønne højt. Når arbejdsdagen er omme skal der knokles videre på hjemmefronten med indkøb, børnepasning og rengøring. Dobbelt arbejde – men ikke til dobbelt løn.

Selv når kvinder tager lange uddannelser, hører det til sjældenhederne, at kvinderne er repræsenteret i de lukrative og indflydelsesrige topposter i erhvervslivet eller i den offentlige administration.

For nogle år siden blev jeg ringet op af en kvindelig økonomistuderende fra CBS, der var interesseret i at vide, i hvilke danske virksomheder man som kvinde har en chance for at blive promoveret og gøre karriere, hvis man er ambitiøs og villig til at yde en indsats. Hun syntes, at Aktionærforeningen Best. Women var et godt initiativ fordi der er for få kvindelige ledere i dansk erhvervsliv, men hun mente samtidig, at foreningen var en lille smule for negativ, fordi vi udelukkende fokuserede på de negative historier fra erhvervslivet.

Jeg kan godt forstå hende. Jeg ville også ønske, at det gik langt bedre med at få flere kvinder i de beslutningsdygtige, ledende magtpositioner. På trods af de små fremskridt må jeg dog erkende, at der er for langt imellem solstrålehistorierne.

Jeg kunne naturligvis ikke komme i tanke på en stor dansk virksomhed, hvor der virkeligt arbejdes på at skabe lige muligheder for kvinder og mænd, på en måde, så det kan måles i konkrete resultater.

Havde hun ringet mig op i dag, på kvindernes internationale kampdag, havde jeg dog tilladt mig at råde hende til at overveje 3 scenarier i sin fremtidig karriereplanlægning som kvinde i Danmark.

  1. Buk hovedet i stiltiende underdanighed og accepter rollen som muldyr. Lad vær med at brokke dig, tilpas dig systemet og forsøg at få det bedste ud af det. Pas godt på dig selv og spar på kræfterne, når du som kvinde nu engang er dømt til slidsomt dobbeltarbejde på arbejdspladsen og i hjemmet – du må ikke glemme, at du skal arbejde til du er 72 år. På den måde vil du heller ikke bebrejde dig selv når du efter din anden barsel kommer tilbage på arbejdet og indser, at størstedelen af de ansvarsområder, som du har tilkæmpet dig efter flere års trofast flid, nu er blevet overdraget til virksomhedens ”up-and-coming star” – en yngre mand, der (i modsætning til dig) har masser af tid til overs til at sidde på kontoret indtil kl. 18.00 hver dag, alt imens han imponerer cheferne ved at træne til sin 3. ironman i fritiden.  Hvem ved, du kunne selvfølgelig også være heldig at gifte dig med den rette mand med de rette kontakter i erhvervslivet, som kan give dig en hjælpende hånd i din karriere. Det har banet vejen for mange kvinder.
  2. Indse, at systemet har spillet fallit og, at der vil gå uendeligt lang tid før situationen bliver bedre for kvinderne. Der er ingen incitament til at ændre ved status quo. Du lever i en individualistisk tid, hvor det handler om at rage til sig. Det bør du også gøre. Derfor giver det mest mening at tage til et land, hvor kvinder med uddannelser har næsten lige gode muligheder for at avancere som mænd. Heldigvis ligger nabolandene Norge og Sverige ikke langt fra Danmark.
  3. Vågn op og kæmp for dine rettigheder og insistér på lige løn. Stil krav om en værdig og lige behandling. Brug din uddannelse og stemme, sammen med andre kvinder og mænd, til at gøre opmærksom på den ulighed der hersker på arbejdsmarkedet. Det kan altid betale sig at tale for retfærdighed, demokrati og behovet for et reelt meritokrati, der lægger vægt på kompetencer og talent frem for vennetjenester og forbindelser. Vær med til at stille krav om mere konsekvent handling fra erhvervsliv og politikere. Generationen af kvinder efter dig fortjener bedre.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, hvilken vej jeg ville vælge.

Rigtig god kampdag den 8. marts.

Old boys network vil stortrives med de nye regler

Berlingske Business Blog, den 18. december 2017

Begrebet ”old boys network” i toppen af dansk erhvervsliv kommer virkelig til at leve op til sit navn efter at Komitéen for god Selskabsledelse har revideret sine anbefalinger.

170523055621-boardroom-file-large-169

I de reviderede anbefalinger for god selskabsledelse, der blev offentliggjort den 14. december, er fastsættelsen af en øvre aldersgrænsen for bestyrelsesmedlemmer blevet sløjfet (pkt.3.1.4 i 2013 versionen).

I Aktionærforeningen Best.Women støtter vi fjernelsen af aldersgrænsen, fordi den er aldersdiskriminerende og ude af trit med samfundsudviklingen, men vi har tidligere understreget behovet for at erstatte punktet med en anbefaling om, at bestyrelsesmedlemmer højst kan bestride en bestyrelsespost i f.eks. 10 år.

De nye anbefalinger kan meget vel gå hen og have en negativ effekt på den fremtidige rekruttering af kvinder til bestyrelsesposterne.

Danske bestyrelser er fortsat præget af alt for mange gengangere

En stor del af udfordringen med at få flere kvinder ind i danske virksomheders bestyrelser er nemlig den, at det fortsat går alt for langsomt med at få mændene skiftet ud.

Hvis udviklingen skal styrkes, har vi behov for mere dynamik, nye kompetencer og større mangfoldighed i sammensætningen af bestyrelserne i danske virksomheder.

Det hjælper ikke ligefrem på situationen, hvis det nu gøres endnu nemmere for de samme mænd at blive siddende på de lukrative bestyrelsesposter i ubegrænset tid.

På trods af, at der i de seneste år er kommet flere kvinder og udlændinge ind i de største danske virksomheders bestyrelser, har kulturen ikke rykket sig væsentligt. Det er tydeligt, at rekrutteringen af bestyrelsesmedlemmerne i meget høj grad fortsat er netværks- og tillidsbaseret.

Hvem gavner de nye anbefalinger?

Jeg undrer mig over, hvis interesse Komitéen har tilgodeset ved at undlade at sætte en tidsgrænse for bestyrelsesmedlemmer.

Er det aktionærernes interesser der her bliver tilgodeset?

Det har jeg umiddelbart meget svært ved at se. Aktionærernes interesser tilgodeses bedst ved at give dem garanti for, at det ikke kun er de mest kompetente bestyrelsesmedlemmer der sidder i spidsen for virksomhederne, men også de bestyrelsesmedlemmer der evner at tilføre den nyeste ”hands-on” viden til videreudvikling af virksomhederne.

Tydeligvis er det heller ikke i kvindernes interesse. Så, hvem er det egentlig der får gavn af de nye anbefalinger?

Den eneste gruppe som jeg kan se der får gavn af de nye anbefalinger er de erhvervsbosser, der allerede i dag sidder godt på mange af de lukrative og indflydelsesrige bestyrelsesposter i toppen af dansk erhvervsliv.

Ikke overraskende er en del af dem også repræsenteret i bestyrelsen for Komitéen for god Selskabsledelse.