Hvornår kommer der et aktionæropgør med den manglende ligeløn?

Berlingske Business Blog, den 30. juni 2017

I kølvandet på de mange aktionæropgør med erhvervslivets eksorbitante lønudbetalinger i udlandet, oplevede vi i Danmark, at ATP mandede sig op på Carlsbergs generalforsamling i marts, og rejste uventet kritik mod bestyrelsens indstilling om topledelsens lønpakker.

Det er glimrende, at ATP for en gangs skyld viser muskler og stiller betingelser over for erhvervslivet. Det kan vi godt bruge mere af. Men, når vi nu snakker om løn, hvad med et aktionæropgør med den vedvarende underbetaling af kvinders arbejde? Hvornår kommer det?

At hejse det røde flag over for cheflønningernes himmelflugt er relevant, ikke kun ud fra et etisk og samfundsmæssigt perspektiv, men også i forhold til, om topchefernes høje lønninger afspejler sig i virksomhedens fremdrift, til gavn for aktionærerne. Gør de ikke det, burde der ikke være noget at rafle om – lønnen skal ned. Aktionærernes penge kan bruges klogere til andre formål i virksomheden.

Det interessante er jo, at samme argumenter kan bruges når vi taler om den manglende ligeløn mellem kvinder og mænd. Hvis vi synes, at det er uetisk, at der hersker et for stort løngab mellem den øverste ledelse og de øvrige ansatte i virksomhederne, så burde retfærdighedssansen skrige til himlen, når vi taler om løngabet mellem kvinder og mænd. Hvordan kan vi stiltiende acceptere, at kvinder bliver betalt lavere end mænd for samme arbejde på samme arbejdsplads?

Vi kan acceptere det, netop fordi vi nægter at acceptere det. Løngabet mellem kvinder og mænd lever et stille liv i det skjulte i danske virksomheder. Da jeg på Danske Banks generalforsamling for 2 år siden spurgte ind til bankens ligelønspolitik, fik jeg dette svar fra bestyrelsesformand, Ole Andersen: ”Selvfølgelig praktiserer vi ligeløn for lige arbejde”. Enhver virksomhedsleder ville give nøjagtigt det samme svar. Ligelønsloven forbyder nemlig, at der finder lønmæssig forskelsbehandling sted på baggrund af køn. Men i den virkelige verden ser det anderledes ud.

I en undersøgelse foretaget af Djøf i marts 2017 kom det frem, at lønforskellen mellem kvinder og mænd allerede opstår i studietiden, hvor der er en uforklarlig lønforskel på 2,6 % til mændenes fordel. Lønforskellen vokser sig større, jo højere vi kommer op i hierarkiet. Ledernes undersøgelse fra november 2016 viser, at lønforskellen blandt ledere udgør 7,6 %.

I et forsøg på at skabe større synlighed om den kønsmæssige lønforskel gjorde den tidligere britiske premierminister, David Cameron, det lovpligtigt for de største virksomheder at rapportere om løngabet. Selvom loven ikke direkte løser problemet om den kønsmæssige lønforskel, er det et stort skridt fremad i den rigtige retning. Det er et fantastisk initiativ for større transparens, som vi burde indføre i Danmark. De første rapporter blandt FTSE 350 taler for sig selv. Ifølge Financial Times rapporterer PWC om en lønforskel på 14 % og Virgin Money en lønforskel på 32,5 %.

Det burde være klart for enhver, at tiden er inde til at gøre noget ved problemet.

Ligeløn er fuldstændig afgørende for ligestilling på arbejdspladsen og et udtryk for, at kvinders arbejde værdsættes lige så højt som mænds. I forhold til flere kvinder i ledelse er det høje løngab, som vi ved finder sted, en direkte hindring for, at kvinder søger lederstillinger. Det er ikke i samfundets interesse og det er ikke i aktionærernes interesse. Netop derfor burde ATP træde i karakter og arbejde for større transparens og åbenhed om de kønsmæssige lønforskelle, så der gøres noget aktivt for at reducere løngabet.

Og bare for en god ordens skyld. Jeg synes bestemt, at det er prisværdigt, at Danske Bank praktiserer ligeløn for lige arbejde, specielt når vi tager i betragtning, at den finansielle sektor er en sektor, hvor det kønsmæssige løngab trives i bedste velgående. Tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser, at mandlige ledere i finanssektoren får over 16 % mere i løn end deres kvindelige kolleger for samme arbejde.

 

ATP prioriterer ikke kvinder i ledelsen

Jyllands Posten den 7. september 2013

ATP forvalter en formue på over 600 mia. kr. En stor del af disse penge bliver investeret i de børsnoterede danske virksomheder. Som storaktionær i dansk erhvervsliv udgør ATP derved en reel magtfaktor, der ikke er til at overse.

Som halvoffentlig organisation, hvis vedtægter er lovbestemte og med en lovbunden opgave, må man som udgangspunkt forvente, at ATP ikke kun arbejder for at tilgodese de mange pensionsopsparers interesser for et større investeringsafkast, men arbejder i overensstemmelse med den danske stats overordnede samfundsøkonomiske prioriteringer.

Én af den danske stats samfundsmæssige prioriteringer er at få flere kvinder ind de danske virksomheders bestyrelser. Det er et kæmpe problem, at kvinder kun udgør 7,2 % af medlemmerne i de børsnoterede danske selskabers bestyrelser. Derfor vedtog folketinget i december 2012 Lov om flere kvinder i bestyrelser, der gør det lovpligtigt for de 1.100 største virksomheder i Danmark at sætte sig et måltal for andelen af kvinder i deres bestyrelser og rapportere på disse ned virke fra 1. april 2013.

At arbejde for at fremme kvinder i de børsnoterede danske virksomheders bestyrelser indgår dog desværre ikke som et særskilt punkt under de prioriterede områder for ATP’s arbejde med samfundsansvar. ATP har heller ikke, på nogen som helst måde, adresseret regeringens dagsorden og lagt en strategi for, hvordan ATP vil bidrage til at fremme regeringens mål om flere kvinder i ledelse, som f.eks. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har gjort.

Det synes jeg er dybt beklageligt. Hvis ATP ville, kunne ATP nemlig gøre en kæmpe forskel i kampen om at få flere kvinder i erhvervslivets bestyrelser.

Ved at udøve princippet om aktive ejerskab, har ATP som storaktionær magten til at gå aktivt ind og stiller en række specifikke krav til virksomhedernes overordnede ledelser og strategier, herunder virksomhedernes bestyrelsessammensætninger.

Her kunne Karsten Stendevad f.eks. lade sig inspirere af sin norske kollega Yngve Slyngstad, direktør for Norges oliefond, der som storaktionær i en række virksomheder, hvor fonden ejer mere end 5 % af aktierne, stiller kontante krav om at komme med i virksomhedernes nomineringskommiteer. Her har Norges oliefond mulighed for at vælge nye bestyrelsesmedlemmer og stille krav til bestyrelsessammensætningerne.

I ATP’s investeringsportefølje er der nok af danske virksomheder, der kunne trænge til et frisk pust. Blot til en orientering ejer ATP 11,88 % af aktierne i Bavarian Nordic som ledes af en bestyrelse og direktion, der udelukkende består af mænd. ATP besidder også 14,67 % af aktierne i Exiqon, en virksomhed, som ingen kvinder har i sin bestyrelse og direktion. Andre store aktieandele, som ejes af ATP omfatter Bang og Olufsen (10,61 %) og Genmab (10,40 %), der heller ingen kvinder har i deres bestyrelser.

ATP er ikke et privat pensionsselskab og skal ikke ledes som sådan. Netop derfor er det dybt kritisabelt at, ATP ikke har valgt at lægge en strategi for, hvordan der kommer flere kvinder ind i de virksomheders bestyrelser, hvor ATP har aktier, i overensstemmelse med statens målsætninger.

http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5926028/atp-prioriterer-ikke-kvinder-i-ledelsen/