Andelen af kvinder i C-20 bestyrelser har for længst toppet

I går blev endnu en kvinde, Anne Louise Eberhard, stemt ind i FLSmidths bestyrelse på årets generalforsamling. Det betyder, at FLSmidth (med lidt forsinkelse) får opfyldt det mål, som bestyrelsen havde sat sig i 2013, om at få to kvinder ind i bestyrelsen inden 2016.

FLSmidth er ikke den eneste af C20-virksomhederne der har nået sit mål om andelen af kvinder i bestyrelsen. Faktisk forholder det sig sådan, at de fleste C-20 virksomheder i dag har opfyldt deres måltal for kvinder i bestyrelser, som de er blevet påkrævet, jf. Lov om Flere Kvinder i Ledelser fra december 2012.

Ifølge Aktionærforeningen Best.Womens beregninger, er der kun tre virksomheder der endnu ikke har opfyldt deres egne måltal. Det drejer sig om Mærsk, Jyske Bank, og ironisk nok, Carlsberg, der som den første virksomhed i 2012 tog alle med storm, da ledelsen udmeldte et ambitiøst måltal på 40 % kvinder i bestyrelsen inden 2015. Måske var Carlsberg lidt for ambitiøs, og lidt for hurtigt ude – fem år efter udgør kvinderne fortsat kun 30 % af bestyrelsesmedlemmerne i Carlsberg.

Ser vi på Mærsk havde den øverste ledelse oprindeligt sat sig et mål på 30 % kvinder i bestyrelsen (3 ud af 10) inden 2017. Det måltal mente ledelsen allerede at have opfyldt i 2015, da den 28-årige medarbejderrepræsentant, Renata Frolova, indgik i beregningerne, fordi hun, i henhold til Mærsks styrelsesvedtægter, blev stemt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen og derved opfyldte lovens krav om, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer skal være generalforsamlingsvalgte. I 2015 satte bestyrelsen i Mærsk et højere måltal på 40 % kvindelige bestyrelsesmedlemmer inden 2017 – et måltal som endnu ikke er opfyldt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når nu måltallene for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er opfyldt hos de fleste C-20 virksomheder, hvad bliver så det næste? Kommer der overhovedet noget ”næste” eller kan vi se frem til en længerevarende periode på flere år, hvor der ikke sker mere fremskridt ifht. at fremme kvinder til bestyrelsesposterne i erhvervslivet?

Samlet set udgør kvinderne 26,95 % af bestyrelsesmedlemmerne i C-20 virksomhederne. Jeg tilstår gerne. Det er langt bedre end, hvad det var for et par år siden, men det er stadigvæk langt fra ligestilling. Tager vi de øvrige børsnoterede virksomheder med, er tallet betydeligt lavere. Her udgør andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer 15,9 % (Erhvervsstyrelsen, august 2016).

Mit gæt er, at udviklingen har toppet og at vi ikke kommer til at se væsentligt fremskridt inden for de mange kommende år. Den nuværende lovgivning stiller ikke krav til virksomhederne om at sætte nye måltal og der er ikke politisk flertal for at sætte yderligere lovgivningsmæssig pres på erhvervslivet.

Måske kan vi endda om nogle år ligefrem forvente en tilbagegang i andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, netop fordi erhvervslivet har leveret, hvad det kunne og det politiske pres er, som følge, aftagende. Lundbeck har f.eks. i går på generalforsamlingen erstattet én af sine to kvindelige bestyrelsesmedlemmer, Terrie Curran, men en mand, Jeremy Levin. Der er nu kun een kvinde, Lene Skole, tilbage i Lundbecks bestyrelse.

Sådan kan det også gå.

Andelen af kvinder i C-20 bestyrelser har for længst toppet

Dyrt for erhvervslivet at sylte kvindekvoter

Et overraskende kursskifte der formodentlig er blevet gjort for at tilgodese dansk erhvervslivs interesser uden det store modspil. Spørgsmålet er bare, om den danske regering i virkeligheden har gjort erhvervslivet en bjørnetjeneste ved at bortdømme lovpligtige kvindekvoter som et effektivt middel for større ligestilling i bestyrelserne? Det tror jeg desværre er tilfældet.

Mest af alt fordi spørgsmålet om kvindekvoter ikke længere kun er et dansk anliggende. Det handler ikke udelukkende om, hvad dansk erhvervsliv ønsker eller ikke ønsker. Spørgsmålet om indførelse af kvindekvoter er i dag blevet en del af den europæiske dagsorden og den politiske virkelighed – som Danmark jo er en del af.

Flere af de største europæiske lande, bl.a. Spanien, Frankrig, Norge og Holland, har allerede indført lovpligtige kvindekvoter. Også blandt den brede befolkning i Europa er der opbakning til forslaget. En nyligt offentliggjort spørgeundersøgelse viser, at ca. 75 procent af europæerne går ind for indførelsen af kønskvotering i bestyrelseslokalerne.

Den positive meningsmåling og den stigende statslige tilslutning til indførelse af de lovpligtige kvindekvoter giver EU-kommissær Viviane Reding et solidt politisk mandat til at gå videre med planerne om at gøre kvindekvoter lovpligtige i hele Europa. Derfor tror jeg, at der er en rigtig god chance for, at der inden længe kommer et fælles europæisk direktiv om lovpligtige kvoter.

Men hvor en stor del af de største europæiske virksomheder allerede er godt i gang med at tilpasse sammensætningen af deres bestyrelser til fordel for flere kvinder, halter dansk erhvervsliv nu bagefter i frivillighedens rolige tempo. Det kan vise sig at koste dyrt. Der kan hurtigt opstå en situation, hvor der vil blive rift blandt konkurrerende europæiske virksomheder om at rekruttere de dygtigste kvindelige erhvervstalenter i Europa. Det bliver en benhård konkurrence om de klogeste hoveder, hvor danske virksomheder risikerer at stå bagest i køen.

Heldigvis er der enkelte store danske virksomheder, der har lugtet lunten og er på forkant med udviklingen. Carlsberg besluttede allerede i februar 2012 at arbejde for at have 40 procent repræsentation af kvinder i virksomhedens bestyrelse inden 2015. Et klogt valg i betragtning af, at Carlsbergs konkurrent på det europæiske marked, Heineken, allerede lever op til samme krav.

For resten af dansk erhvervsliv kan det blive en barsk opvågning.