Andelen af kvinder i C-20 bestyrelser har for længst toppet

I går blev endnu en kvinde, Anne Louise Eberhard, stemt ind i FLSmidths bestyrelse på årets generalforsamling. Det betyder, at FLSmidth (med lidt forsinkelse) får opfyldt det mål, som bestyrelsen havde sat sig i 2013, om at få to kvinder ind i bestyrelsen inden 2016.

FLSmidth er ikke den eneste af C20-virksomhederne der har nået sit mål om andelen af kvinder i bestyrelsen. Faktisk forholder det sig sådan, at de fleste C-20 virksomheder i dag har opfyldt deres måltal for kvinder i bestyrelser, som de er blevet påkrævet, jf. Lov om Flere Kvinder i Ledelser fra december 2012.

Ifølge Aktionærforeningen Best.Womens beregninger, er der kun tre virksomheder der endnu ikke har opfyldt deres egne måltal. Det drejer sig om Mærsk, Jyske Bank, og ironisk nok, Carlsberg, der som den første virksomhed i 2012 tog alle med storm, da ledelsen udmeldte et ambitiøst måltal på 40 % kvinder i bestyrelsen inden 2015. Måske var Carlsberg lidt for ambitiøs, og lidt for hurtigt ude – fem år efter udgør kvinderne fortsat kun 30 % af bestyrelsesmedlemmerne i Carlsberg.

Ser vi på Mærsk havde den øverste ledelse oprindeligt sat sig et mål på 30 % kvinder i bestyrelsen (3 ud af 10) inden 2017. Det måltal mente ledelsen allerede at have opfyldt i 2015, da den 28-årige medarbejderrepræsentant, Renata Frolova, indgik i beregningerne, fordi hun, i henhold til Mærsks styrelsesvedtægter, blev stemt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen og derved opfyldte lovens krav om, at kvindelige bestyrelsesmedlemmer skal være generalforsamlingsvalgte. I 2015 satte bestyrelsen i Mærsk et højere måltal på 40 % kvindelige bestyrelsesmedlemmer inden 2017 – et måltal som endnu ikke er opfyldt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når nu måltallene for andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er opfyldt hos de fleste C-20 virksomheder, hvad bliver så det næste? Kommer der overhovedet noget ”næste” eller kan vi se frem til en længerevarende periode på flere år, hvor der ikke sker mere fremskridt ifht. at fremme kvinder til bestyrelsesposterne i erhvervslivet?

Samlet set udgør kvinderne 26,95 % af bestyrelsesmedlemmerne i C-20 virksomhederne. Jeg tilstår gerne. Det er langt bedre end, hvad det var for et par år siden, men det er stadigvæk langt fra ligestilling. Tager vi de øvrige børsnoterede virksomheder med, er tallet betydeligt lavere. Her udgør andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer 15,9 % (Erhvervsstyrelsen, august 2016).

Mit gæt er, at udviklingen har toppet og at vi ikke kommer til at se væsentligt fremskridt inden for de mange kommende år. Den nuværende lovgivning stiller ikke krav til virksomhederne om at sætte nye måltal og der er ikke politisk flertal for at sætte yderligere lovgivningsmæssig pres på erhvervslivet.

Måske kan vi endda om nogle år ligefrem forvente en tilbagegang i andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer, netop fordi erhvervslivet har leveret, hvad det kunne og det politiske pres er, som følge, aftagende. Lundbeck har f.eks. i går på generalforsamlingen erstattet én af sine to kvindelige bestyrelsesmedlemmer, Terrie Curran, men en mand, Jeremy Levin. Der er nu kun een kvinde, Lene Skole, tilbage i Lundbecks bestyrelse.

Sådan kan det også gå.

Andelen af kvinder i C-20 bestyrelser har for længst toppet

Vil Mærsks nye mand noget med kvinderne?

Berlingske Business Blog, den 14. februar 2017

Så gik den ikke længere for Michael Pram Rasmussen. På generalforsamlingen den 28. marts forventes det, at han overlader bestyrelsesformandskabet til Jim Hagemann Snabe, der fremover skal lede Mærsk driftssikkert igennem den 4. industrielle revolution.

Man kan sige meget om Michael Pram Rasmussens tid som bestyrelsesformand i Mærsk. Jeg tror dog, at de fleste vil være enige med mig i, at for så vidt angår flere kvinder i ledelser, har det ikke været en dagsorden der har optaget ham besynderligt meget. Spørgsmålet er, om det er en dagsorden der optager Jim Hagemann Snabe?

Det burde det i allerhøjeste grad være. Ser vi på Mærsks 2016 nøgletal for andelen af kvindelige ledere, halter det i den grad med at få kvinderne med på ledelsesvognen i hele organisationen – også i forhold til de øvrige C-20 virksomheder.

Andelen af kvinder på det øverste ledelsesniveau udgør kun 13 %. Af seniorledere udgør kvinderne kun 10 %, og på ledelsesniveauet under, er andelen 18 %. For senior managers udgør andelen 24 %. (Kilde: Sustainability report, 2016). Det er bekymrende, at så få kvinder er repræsenteret i det laveste ledelsesniveau, fordi det udgør rekrutteringsgrundlaget for fremtidige ledere. Det er svært at se, hvordan det skal lykkes, inden for en overskuelig fremtid, at få markant flere kvinder op i det øverste ledelseslag.

Mærsk har også haft problemer med at fastholde kvinderne i organisationen. En tredjedel af de kvindelige ansatte forlader virksomheden inden for 12 måneder efter barsel. Det vidner om en organisationsstruktur der ikke giver meget plads for de kvindelige ansatte at have børn ved siden af arbejdet. Det er ovenikøbet spild af ressourcer at lade viden sive ud af organisationen og omkostningstungt i længden at oplære nye medarbejdere til de samme opgaver. Det skal dog siges, at Mærsk i 2016 har forsøgt at gøre noget ved problemet ved at indføre gunstigere barselsregler og en politik, der skal sørge for, at kvinderne kommer tilbage på arbejdet på en ordentlig måde.

På mig virker det som om, at manglen på kvinder i ledelser måske ikke er et isoleret problem i Mærsk, men mere et symptom på, at der her er tale om en virksomhed, der ikke har formået at udvikle sig med tiden og omstille sin organisation rettidigt til det 21. århundred.

Når Jim Hagemann Snabe overtager bestyrelsesformandskabet i Mærsk den 28. marts er det med en baggrund som bl.a. omfatter en bestyrelsespost i World Economic Forum, en organisation der er fortaler for den inklusive kapitalisme, der opfordrer virksomheder i den globale økonomi til at tage større samfundsmæssigt ansvar. Blandt de prioriterede områder i World Economic Forum er mere ligestilling, herunder ligeløn, flere kvinder i ledelser, og et generelt løft af kvindernes socio-økonomiske status.

Dét man opfordrer andre virksomheder til at gøre, må man naturligvis selv prøve at efterleve. Andet giver ikke mening. Forventningerne til Jim Hagemann Snabe, i forhold til at forbedre kvindernes muligheder i Mærsk, burde som følge være høje.

Der er i hvert tilfælde nok at tage fat i.

Vil Mærsks nye mand noget med kvinderne?